De fleste kender fornemmelsen. Man går en tur og deler sine tanker, uden at have tænkt dem færdige først - og bliver på en måde klogere undervejs.
Mange får deres bedste idéer, netop mens de går. Kierkegaard travede København tynd, mens han tænkte. Man kan altså gå for at tænke. Og man kan tale for at blive klogere. Ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby kalder det at tale for at tænke for "translokutionaritet" og oversætter det til: "Jeg ved ikke, hvad jeg synes, før jeg hører mig selv sige det."
Du behøver med andre ord ikke tænke, før du taler.
Vi tænker med kroppen
Det er ikke kun selve gåturen, der gør noget godt for tænkningen.
Når vi fægter engageret med armene, som var vi italienere, sker der noget med måden, vi tænker på. Det kaldes embodied cognition. Og når vi befinder os et andet sted end de sædvanlige tænkesteder - i naturen frem for på kontoret, på rejse frem for derhjemme - tænker vi anderledes. Det kaldes situated cognition. Det er altså ikke lige meget, hvor du er.
Endelig bliver vi klogere, når vi deler vores tanker med et andet menneske. Det kaldes distributed cognition. Det hele er smukt samlet af Annie Murphy Paul i bogen "The Extended Mind", som kan anbefales.
Når du siger, hvad du tænker, kan du tænke over det, du siger
Det er dejligt, at intuitionen får ret. En walk & talk er ikke bare konsulentens pause eller terapeutens mulighed for lidt motion. Det er et vigtigt værktøj, der hjælper mennesker med at vokse.
Så hvad gør vi med det?
Jeg tilbyder en gåtur i naturen, hvor du er helt i centrum - med dine udfordringer, dine følelser, dine dilemmaer. Jeg tror på, at du selv er specialisten på dit eget liv, men at du måske skal genetablere kontakten til den specialist. Derfor får du hverken gode råd eller vejledning fra mig. Til gengæld får du et ubetinget nærvær og et rum, hvor der ikke bliver dømt.