EmoBlog, TribeVibe

Vi er rytmiske væsener, længe før vi lærer at spille noget som helst.

Vores krop er fuld af mønstre, der gentager sig uden at vi behøver tænke over det:Hjertet slår. Vi blinker. Vi trækker vejret. Vi tygger i takt, går i takt, sover og vågner i cyklus. Selv tarmene arbejder rytmisk, i bølger. Nogle kalder det peristaltik - jeg kalder det musik med lav frekvens.

Vi har også de ydre rytmer: Ugedagene, arbejdstider, sol og måne, skiftet mellem sæsonerne. Alt det, vi indretter os efter - nogle gange modvilligt, men vi gør det alligevel.

Når vi så sætter os i en cirkel og spiller sammen, er det ikke noget nyt, vi lærer. Det er noget, vi husker.

Der sker noget, når vi rammer den samme rytme.

Ikke fordi vi planlægger det. Ikke fordi vi skal imponere nogen. Men fordi vi lytter til det, der er - og svarer med det, vi har.

I TribeVibe sidder vi i rundkreds. Nogen starter. En anden følger. Nogen holder igen. Der er pauser. Gentagelser. Overraskelser. Og så, på et tidspunkt, begynder det at føles... som noget. En puls, vi er fælles om - uden at vi blev enige om det.

Det kan næsten være svært at sige, hvad det egentlig er. Men kroppen ved det. Der bliver ro. Eller klarhed. Eller en fornemmelse af: her er jeg - og I er her også.

Vagusnerven lytter med

Det er ikke bare stemning. Det er biologi.

Vagusnerven - den store vandrernerve, der forbinder hjerne, hjerte, lunger og tarm - er dybt involveret i, hvordan vi registrerer tryghed, kontakt og rytme. Når vi spiller i takt, og lytter til hinanden uden ord, er det ikke kun bevidstheden, der reagerer. Det er nervesystemet, der resonerer.

Musikterapeut Susan Faulkner peger på, at rytme - og særligt trommer - kan aktivere netop den gren af vagusnerven, der skaber social åbenhed og kontakt. Vi kalder det “ventral vagal aktivitet”, men du kender det måske bedre som følelsen af, at nogen er der, og at du ikke skal beskytte dig.(Faulkner, 2021)

Fællesskab gør noget ved kroppen

Det er ikke kun oplevelsen, der taler. Det kan måles.

I et større studie med 76 deltagere, hvor man trommede sammen i grupper over 10 uger, blev der ikke bare registreret mindre angst og depression - der var også ændringer i immunrespons og antiinflammatoriske markører. Kroppen svarede på rytmen. Og på fællesskabet.(Fancourt et al., 2016)

Vi spiller ikke for at blive hørt - men for at høre til

Relation behøver ikke gå gennem samtale. I trommespillet arbejder vi med nonverbal kontakt: vi mærker hinanden, uden at skulle tolke, svare, vurdere. Vi er sammen om noget, og det skaber noget andet end ord. Noget, der minder om resonans.

Der er en grund til, at ledere, terapeuter og mennesker i alle aldre kan bruge det her:Fordi det træner noget dybt basalt:At kunne være i kontakt uden at miste sig selv. At kunne give plads uden at give op. At kunne respondere uden at reagere.

En rytme, en relation - og ro, der ikke skal forklares

I TribeVibe er det ikke musikken, vi træner. Det er tilstedeværelsen. Og måske - hvis kroppen er med - opstår der noget, du ikke kan forklare. Men du mærker det.

Flere rytmiske genkendelser? Læs også

• Du kan finde en plads uden at forklare digOm at være en del af et fællesskab, hvor du ikke skal forklare dig, men bare være til stede.

• Du spiller ikke for at blive hørt - du spiller for at høre tilEn fortælling om at lade ambitionen hvile og i stedet mærke tilhørsforholdet i gruppen.

• Relation gennem rytme: Ledelse uden ordNår ledelse ikke handler om kontrol, men om at skabe fællesskab gennem rytme og opmærksomhed.

• Trommecirklen som samtalerumHvordan trommecirklen kan blive et samtalerum uden ord, hvor forståelsen opstår gennem oplevelse.

EmoBlog, TribeVibe

Ledelse handler også om rytme og relation - men ikke altid som du tror. Når du trommer med dit team, handler det ikke om at levere en performance. Det handler om at være til stede. Om at skabe kontakt uden at kontrollere.

Fra styring til lydhørhed

Forestil dig et lederteam, der ikke diskuterer strategi - men finder en fælles rytme. En starter. Nogen følger med. Ikke for at gøre det rigtigt, men for at mærke forbindelsen. Rytmen bliver ikke sat - den opstår. Præcis som relationer i et godt samarbejde.

Det, der får grupper til at fungere

Vi ved det godt: Teams fungerer bedst, når man lytter, svarer og giver plads. Men hvordan træner man det?

En trommecirkel er et direkte, kropsligt sted at opdage, hvad lydhørhed er. Du behøver ikke være musiker. Du skal bare være villig til at følge og blive fulgt.

I TribeVibe lærer vi rytmisk opmærksomhed - og dét smitter af i hverdagen. Ledere, der har været med, siger, de mærker relationerne tydeligere bagefter.

Der findes forskning, der forklarer det, vi mærker i praksis:

- Samarbejde og synkronisering: Når grupper spiller i takt, stiger både tillid og samarbejdsvilje.👉 Læs mere om det her

- Vagusnerven og tryghed: Rytme aktiverer vagusnerven og skaber en følelse af ro og kontakt.👉 Faulkners artikel om rytme og regulering

- Bedre immunrespons og lavere stress: I et 10-ugers forløb faldt stress og humøret steg - bare ved at tromme sammen.👉 Læs PLOS ONE-studiet her

- Relation og belønning: Når mennesker rammer rytmen sammen, belønnes hjernen og vi bliver mere villige til at hjælpe.👉 Neurostudie med synkron trommespil

Læs også:

• Du kan finde en plads uden at forklare digFællesskab uden præstation - om at mærke, at du hører til, uden at skulle bevise noget.

• Når kroppen genkender rytmenOm hvordan rytme vækker noget i kroppen og samler gruppen på tværs af ord.

• Du spiller ikke for at blive hørt - du spiller for at høre tilNår tilhørsforholdet er vigtigere end ambitionen, og du oplever kontakt i gruppen.

• Trommecirklen som samtalerumOm de samtaler, der opstår uden ord - og hvordan stilhed, rytme og nærvær kan skabe ægte relation.

Skal vi tage en samtale?

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil vide, om det her er noget for dig.