Måske skændes I oftere end før. Måske er det blevet stille derhjemme, og stilheden føles ikke som ro. Måske bliver du vred hurtigere, end du vil. Måske trækker du dig. Og måske taler I forbi hinanden, selvom ingen af jer ønsker det.
Det her er skrevet fra mand til mand, til dig, der står i en relation, hvor kommunikationen er blevet svær. Ofte er det parforholdet. Det kan også være familien eller arbejdet.
Det kan være svært at holde kontakten, når relationen er presset. Du kan begynde alene. Også selvom den anden ikke er klar.
Formålet er, at du kan forstå dig selv bedre og udtrykke dig tydeligere. At du kan tale uden at angribe og uden at gemme dig. At du holder fokus på kontakt frem for kamp. Og at du tager ansvar for det, der er dit, og lader resten ligge hos den anden.
At angribe eller at gemme sig. Jeg kalder de to grøfter for tyrannen og tøffelhelten. Tyrannen slår hårdt fra sig. Tøffelhelten gør sig lille for at bevare freden. Begge bor i de fleste mænd. Ikke-voldelig kommunikation er en måde at finde den tredje vej på.
Hvad er ikke-voldelig kommunikation?
Ikke-voldelig kommunikation, ofte forkortet IVK, er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg. På engelsk hedder den Nonviolent Communication, og på dansk kender mange den også som girafsprog. Navnet og materialet forvaltes i dag af Center for Nonviolent Communication, som Rosenberg grundlagde. Denne tekst bygger på hans arbejde.
Som gestaltterapeut synes jeg, at det er en yderst velfungerende måde at skærpe sin bevidsthed om de processer, der sker, når relationer kører skævt.
IVK har fire trin: observation, følelse, behov og anmodning. Før vi kommer til dem, er der et sted, det giver mening at begynde. I din krop.
Kroppen ved det, før ordene gør
Når en relation er i krise, mister vi ofte det mest hjælpsomme først: forbindelsen til os selv.
Du reagerer måske hurtigere, end du vil. Du får sagt ting, du bagefter fortryder. Du går med på noget, du ikke mener. Du bliver stille på en måde, der ikke er ro. Eller du mister evnen til at forklare dig.
Det kan føles, som om det hele sker af sig selv. Din krop ved godt, hvad der foregår, før dine ord gør det. Opdager du det tidligt, får du et lille øjeblik, hvor du stadig har et valg. Du kan ikke ændre en reaktion, du ikke opdager.
Tænk på en typisk konflikt eller en svær samtale. Læg mærke til, hvad der sker i dig:
- Hvor strammer det?
- Bliver du varm eller kold?
- Hvor spænder du op?
- Holder du vejret?
- Mærker du uro i maven, brystet eller halsen?
Det kan være en knude i maven. En varme, der stiger op i halsen. Et bryst, der bliver stramt. Jo mere præcist du kan beskrive det, jo nemmere bliver det at genkende, mens det sker.
Spørg dig selv: Hvordan føles det i min krop, lige inden jeg mister overblikket? Hvordan føles det, når jeg er tættere på mig selv? Og hvilken forskel ville det gøre, hvis jeg kunne opdage det ti sekunder tidligere?
Trin 1: Observation. Hold dig til det, der faktisk skete
Når du er presset, vil dit nervesystem gerne have en hurtig forklaring. Hvorfor sker det her igen? Hvad betyder det? Er det min skyld? Er det den andens?
Forklaringerne kommer hurtigt. De er sjældent hjælpsomme.
Derfor begynder ikke-voldelig kommunikation med det mest konkrete: det, der faktisk skete. Kun det. Det kan være:
- "Du gik ud af døren, mens jeg talte."
- "Du hævede stemmen."
- "Du svarede ikke på min besked."
- "Du vendte dig væk fra mig."
Det lyder enkelt. Det er netop det, der gør det brugbart. Starter du i tolkning, starter du i konflikt. Starter du i det, der skete, har du et fast udgangspunkt.
Tag en situation, der fylder hos dig. Hvordan plejer du at beskrive den? Og hvordan lyder den, når du kun siger det, der kan ses eller høres? Forskellen kan være så lille som fra "Du er fuldstændig ligeglad med, hvad jeg siger" til "Du gik ud af døren, mens jeg talte."
Læg mærke til, hvad der sker i din krop, når du skifter fra fortolkning til observation. Bliver du roligere, når du siger det, der faktisk skete, og kun det?
Trin 2: Følelse. Sig den, uden at gøre den til et våben
Følelser fortæller dig, at noget betyder noget for dig. De er dig, der reagerer på noget vigtigt i dig. De er intet bevis på, at den anden har gjort noget forkert.
Siger du "Du gør mig så vred" eller "Du får mig til at føle mig ligegyldig", lægger du ansvaret over i den andens hænder. Så bliver samtalen en kamp mellem skyld og forsvar.
Vrede er forandringsenergi. Den fortæller dig, at noget er vigtigt. Spørgsmålet er, hvad du bruger den til.
Øv dig i at sige følelsen, som den er. Formen er enkel: "Jeg bliver ... (følelsen), når ... (det, der skete)." For eksempel: "Jeg bliver urolig, når døren smækkes midt i en samtale."
Det inviterer til kontakt frem for kamp. Du gør dig synlig på en måde, den anden kan høre. Og det bliver tydeligere for dig selv, hvad der faktisk foregår i dig.
Hvordan føles det at sætte ord på følelsen uden drama? Giver det dig mere ro, eller mere klarhed?
Trin 3: Behov. Det, der ligger bag reaktionen
Vi reagerer stærkt, når vores behov bliver truet. Et behov stiller ingen krav til den anden. Det er din menneskelighed i praksis. Du kan have brug for:
- ro
- tryghed
- klarhed
- at blive hørt
- at blive taget alvorligt
- at blive mødt med respekt
- at være en del af noget
- at bevare din værdighed
Når du opdager dit behov, falder noget af dramaet. Du kommer tættere på sandheden om, hvorfor situationen betyder så meget for dig. Behovet viser vejen frem. Så handler konflikten mindre om at vinde og mere om at blive tydelig.
Prøv at gøre sætningen færdig: "Det, jeg har brug for i den situation, er ..." Det kan være:
- "... at blive hørt til ende."
- "... at samtalen foregår i et roligt toneleje."
- "... at blive mødt uden foragt."
- "... at vide, at vi kan løse tingene sammen."
Hvordan ændrer konflikten sig, når du ser dit behov klart? Bliver der mere plads inde i dig?
Trin 4: Anmodning. Sig, hvad du ønsker, uden at tvinge
En anmodning ligger et sted mellem en ordre og et håb. Den viser konkret, hvad du ønsker, og den lader den anden svare frit.
En god anmodning er tydelig, realistisk og specifik. Og den bliver sagt i et toneleje, hvor den anden kan høre dig. For eksempel:
- "Vil du være villig til at tage én ting ad gangen, når vi taler?"
- "Kan vi holde fem minutters pause og prøve igen?"
- "Vil du sige tilbage, hvad du hørte mig sige, så jeg ved, jeg var tydelig?"
- "Kan du sige til, hvis noget bliver for meget?"
Formen kan være: "Vil du være villig til at ... (konkret handling), når ... (situation)?"
Hvordan ved du, om din anmodning er god? Spørg dig selv: Bliver jeg mere tydelig af at sige det? Er det noget, den anden kan sige ja til uden at miste sig selv? Åbner det for en samtale, eller lukker det? Kan du svare ja til de to første, er du et godt sted.
Når det brænder på
Nogle sætninger kan hjælpe dig med at blive i kontakten, når presset stiger:
- "Jeg vil gerne tale om det. Jeg har brug for et øjeblik først."
- "Jeg kan mærke, jeg bliver presset. Lad os tage det roligere."
- "Jeg vil gerne forstå dig. Jeg er bare ikke klar endnu."
Hvis du selv er overvældet:
- "Jeg hører dig. Jeg har brug for en pause, før jeg kan svare."
- "Det her er vigtigt for mig. Jeg vender tilbage senere i dag."
Hvis du vil åbne en samtale frem for at låse den fast:
- "Kan du fortælle mig, hvad du hørte mig sige?"
- "Hvad er vigtigt for dig i det her?"
- "Hvordan kan vi gøre det lettere for os begge to?"
Næste gang en konflikt opstår
Tre spørgsmål, du kan tage med dig: Hvad vil du gøre anderledes, næste gang en konflikt opstår? Hvornår vil du prøve det første gang? Og hvem vil du fortælle det til, så det bliver konkret?
Når I sidder fast
Mange går i terapi for at arbejde videre med netop det her: at få en mere klar kommunikation. I individuel psykoterapi kan du arbejde med dine egne reaktioner, også selvom din partner ikke er med. Er I begge klar, kan parterapi give jer et sted, hvor I begge bliver hørt.
Kan du genkende noget af det her, hører jeg gerne fra dig.
Ikke-voldelig kommunikation (Nonviolent Communication) er udviklet af Marshall B. Rosenberg. Teksten bygger på hans arbejde og på Center for Nonviolent Communication, cnvc.org. Jeg er ikke certificeret træner hos Center for Nonviolent Communication.