Mød Mette.
Hun er 37 år, har lyseblå øjne og glat, lyst hår. Hun klæder sig stilfuldt og arbejder sig hurtigt op ad karrierestigen i et stort revisorfirma i Nordhavn.
Set udefra ligner hun en succes. Men i vores fortrolige rum beskriver hun sig selv som en "insecure overachiever". Hun kæmper med lavt selvværd og med at danne og holde fast i sunde relationer. Tidligere har hun haft angst og depression. Hun vil gerne have børn, men det er endnu ikke lykkedes hende at have en kæreste i mere end et år eller to. Det vil hun gerne lave om på.
Hun håber, at terapien kan hjælpe hende med at forstå, hvordan en barndom med følelsesmæssig forsømmelse har sat sig i hende - og med at bygge et sundere selvværd og nærende relationer op.
Hvad Mette lærte om følelser
Mette voksede op i en middelklassefamilie med to arbejdsomme forældre. Faren var ingeniør og arbejdede lange dage. Moren var sygeplejerske med skiftende vagter.
Hun var altid klædt ordentligt på. Der var mad på bordet og adgang til en god uddannelse. Men noget afgørende manglede: følelsesmæssigt nærvær.
Hun husker, at forældrene sjældent var der, når hun havde brug for trøst, eller når en følelse skulle forstås. Var hun ked af det, blev hun mødt med tavshed - eller med et "det går over" og "du skal ikke tage det så tungt". Så hun lærte at lægge følelserne væk. Det var lettere end at blive afvist igen.
Ubemærkede præstationer
I skolen var Mette dygtig. Men hjemme blev det sjældent bemærket.
Hun husker en gang, hvor hun havde vundet en vigtig konkurrence. Forældrene sagde "flot" og fortsatte deres rutiner. Hun længtes efter deres stolthed. Men den kom aldrig rigtig.
Som teenager begyndte angsten og nedtrykheden. Hun blev overvældet af følelser, hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med, og havde svært ved at knytte sig til de jævnaldrende. Hun søgte trøst hos familien. Den var der stadig ikke.
Mette i dag
Nu kæmper Mette med et lavt selvværd og med at få relationer til at holde. Men hun er begyndt at forstå, hvordan forsømmelsen har præget hende.
Hun er to ting på én gang. En people pleaser, der gerne vil gøre alle glade. Og en perfektionist, der - som prinsessen i "Klods Hans" - siger "Dur ikke, næste!", så snart en kæreste træder bare en lille smule ved siden af.
Hvordan ender det med Mette? Det kan jeg ikke sige. Hun er stadig i forløb hos mig, og navnet er selvfølgelig opdigtet. Men jeg kan fortælle, at hun har mødt en ny fyr, og at hun kæmper en brav kamp med at få øje på sine mønstre og ændre dem. Sådan kan hun, hen ad vejen, få mere af det, hun gerne vil have i sit liv. Og mindre af det, hun ikke vil have.
Hendes mantra er blevet: Fortidens mønstre skal ikke styre nutiden.