Følelser kan være besværlige. De kan føles som en forhindring for at have det godt. Det er frustrerende at være trist, vred eller bekymret, når man bare gerne vil have ro.

Det oplagte er badeboldsmodellen: Vi prøver at trykke følelserne ned for at slippe for at mærke dem. Som at stå ude i havet og holde en stor badebold under vandet. Det virker bare ikke. Før eller siden kommer den op.

Hvad nu, hvis vi i stedet så følelserne som medicin? Hvis vi accepterede, at de har en vigtig rolle - og kan hjælpe os med at lære, vokse og komme videre?

Følelser er beskeder fra dig til dig

Følelser er ikke gode eller dårlige i sig selv. De er en naturlig del af det at være menneske, og de har en funktion. De er beskeder fra dig til dig.

Er du trist, kan det være, fordi du har mistet noget eller er blevet skuffet. Er du vred, kan det være, fordi en grænse er blevet overskredet, eller fordi du er blevet uretfærdigt behandlet. Er du bekymret, kan det være, fordi du prøver at forudse og forberede dig på noget, der kan gå galt.

Forhold dig undresøgende til dine følelser - altså både undrende og undersøgende. Når du anerkender en følelse og undersøger, hvad der ligger bag, begynder du at forstå, hvad der virkelig betyder noget for dig. Hvad der er næring, og hvad der er gift. Sådan hjælper følelserne dig med at træffe bedre beslutninger, tage ansvar for dit liv og kommunikere klarere med andre.

Gå på opdagelse i dine følelsers landskab

Et virksomt redskab er mindfulness - at være til stede i nuet og lade tanker og følelser dukke op uden at dømme dem. Når du lægger mærke til dine følelser, kan du begynde at mærke, hvordan de virker i din krop og dit sind.

Du kan også bruge journaling. Tag dig tid til at skrive om dine følelser, og prøv at forstå, hvad der ligger bag. Skriv om, hvordan de påvirker dit liv, og hvilke muligheder du har for at møde dem på en sund måde.

Følelser er ikke altid rationelle eller sande. Nogle gange ser vi verden gennem forvrængede briller - måske farvet af opvæksten eller af tidligere traumer. Derfor er det værd at undersøge, om en følelse bygger på virkeligheden, eller på noget andet.

Stærke Sofie

Sofie så sig selv som stærk. Hun mente ikke, at hun havde brug for at udtrykke sine følelser. Hun var god til at trykke dem ned og vise en stærk, rationel facade udadtil. Men indeni bar hun ofte på en dyb smerte og ensomhed, hun ikke kunne sætte ord på.

En dag var hun vidne til et trafikuheld. I situationen reagerede hun fattet. Men i dagene efter kom en overvældende reaktion, hvor hun græd i timevis hver dag. Hun kunne ikke kende sig selv og havde svært ved at fungere.

Sofie indså, at hun ikke kunne blive ved med at trykke følelserne ned. Hun måtte lære at forstå dem. Hun søgte hjælp, og i et terapeutisk forløb opdagede hun, at følelserne ikke var et problem, men en kilde til visdom og selvindsigt.

En emotionel GPS

Sofie lærte at genkende og rumme sine følelser. Hun begyndte at mærke efter, hvad de fortalte hende om hende selv og hendes liv.

Følelserne blev som en emotionel GPS - et fintfølende instrument, der hjalp hende med at navigere og træffe bedre beslutninger. Følte hun sig nervøs, undersøgte hun, hvad der lå bag: Var det en reel bekymring, eller byggede den på gamle tankemønstre, der ikke længere passede til hendes liv? Hun lærte også at sætte ord på sine følelser mere åbent og ærligt, og det styrkede hendes relationer.

Hun opdagede, at følelserne var et redskab, der hjalp hende med at tage ansvar for sit liv og skabe mere sammenhæng og formål. Og at hun ikke længere behøvede være bange for at være sårbar, fordi hun nu så følelserne som en kilde til styrke. Gennem samtalerne blev Sofie ven med sine følelser. Hun lærte, at alle følelser er et budskab fra hendes indre. Og at følelserne ikke er problemet - de er medicinen.

Tag ejerskab

Oplever du, at følelserne nogle gange tager kontrollen på en uhensigtsmæssig måde, er der håb. Du kan lære at genkende dem og møde dem på en sund måde. At tage ejerskab for dine følelser - også de ubehagelige - i stedet for at de tager ejerskab over dig.

Det er en proces at lære at se følelserne som medicin. Det kræver et stykke personligt arbejde, som regel med en erfaren terapeut ved din side. Men med tålmodighed og øvelse kan du opbygge en sund kontakt til dine følelser og bruge dem til at skabe et bedre liv - for dig selv og for dem omkring dig.

Som Peter Gabriel synger i "Darkness" fra albummet "Up" (2002):

"When I allow it to be / It has no control over me / I own my fear / So it doesn't own me."

Den indre gymnastiksal

Man kan tænke på psykoterapi som en form for emotionel fitness.

Ligesom vi går i træningscenter for at styrke musklerne, er terapi en slags træning for sindet. Her får du mulighed for at udforske dine følelser, tanker og reaktioner i et fortroligt, ikke-dømmende rum. Og præcis som vægtløftning styrker kroppen, styrker refleksion og selvindsigt din følelsesmæssige intelligens.

Som på en træningsrejse ledsages du af en slags personlig træner. En terapeut møder dig ud fra netop din livshistorie og dine udfordringer. Og ligesom fysisk træning kræver indsats, bliver du i terapi udfordret af dine indre konflikter og mønstre - og det er netop dér, væksten sker.

Terapi kan også være forebyggende. Ligesom vi træner for at undgå fysiske helbredsproblemer, kan vi bruge terapi til at forebygge følelsesmæssige ubalancer og få værktøjer til at håndtere stress, angst og nedtrykthed, før det tager overhånd. Regelmæssige samtaler bliver en slags følelsesmæssig vedligeholdelse, der holder sindet skarpt og bygger en udholdenhed op, så vi kan rumme svære følelser uden at blive væltet.

Kort sagt: Ligesom vi træner kroppen for at være sund og stærk, kan vi træne sindet for at være følelsesmæssigt robust.

Du kan ikke forandre det, du ikke accepterer

Carl Gustav Jung sagde: "Man kan ikke forandre det, man ikke accepterer." Der ligger en dyb sandhed i den sætning.

Accept betyder at erkende sine følelser, tanker og situationer, som de er - uden dom og uden modstand. Det betyder ikke, at man giver op eller er tilfreds med tingenes tilstand. Det betyder, at man ser virkeligheden, som den er, før man kan arbejde på at ændre den. Accept er en form for selvomsorg, hvor vi møder os selv med venlighed.

I terapien er accept et centralt princip:

  • **Selvbevidsthed.** Når vi observerer os selv uden dom, begynder vi at forstå, hvorfor vi handler og føler, som vi gør. Den forståelse er afgørende for at kunne ændre noget.
  • **Mindre modstand.** Når vi accepterer vores oplevelser, mindskes den modstand, vi føler mod dem. Modstand skaber stress. Accept skaber ro og åbenhed.
  • **Mere selvomsorg.** Mange kæmper med selvkritik og lavt selvværd. Gennem accept lærer vi at behandle os selv med venlighed og respekt.
  • **Bedre relationer.** Når vi accepterer os selv, bliver vi også bedre til at acceptere andre - mere empatiske og mindre dømmende.

Vil du arbejde med accept, kan du begynde enkelt: Sæt tid af hver dag til at mærke efter, hvad du føler og tænker, uden at dømme det. Journaling og mindfulness kan hjælpe. Sæt realistiske mål, og bryd dem ned i små skridt. Og husk tålmodigheden - modet til at holde ud og blive ved roligt, også når tingene ikke går, som du havde håbet.

Individuel psykoterapi

Hvis noget af det her rammer noget hos dig, kan vi tage det i et rum, hvor du ikke skal tage hensyn til andre.