Når dødsfald og alvorlig sygdom rammer, er det en tung oplevelse for alle. Familien og de nærmeste rammes hårdest, men arbejdspladsen påvirkes også dybt. Når en kollega dør eller bliver alvorligt syg, vækker det mange følelser som sorg, frygt og usikkerhed. Det kan være svært at håndtere disse følelser, og endnu sværere at tale om dem.
Her spiller virksomhedens beredskab en vigtig rolle. Uden støtte kan medarbejderne blive overvældet af både sorg og arbejdsopgaver. Hvordan kan vi hjælpe? Her er en historie fra virkeligheden.
Lederens dilemma
En personalegruppe oplevede pludselig et dødsfald og alvorlig sygdom blandt flere kolleger. Personalet var i chok og havde brug for støtte. Ledelsen stod overfor et svært valg: Skulle de skabe et fælles rum til at dele følelser, eller risikerede de at forværre situationen? Hvordan kunne de vise respekt for de ramte og samtidig opretholde arbejdsindsatsen?
Et trygt rum til følelser
Ledelsen kontaktede en supervisor for at få hjælp. Supervisorens opgave var at støtte personalet i at håndtere deres følelser, bearbejde sorgen og finde måder at komme videre på. Samtidig skulle arbejdsindsatsen opretholdes.
EmoLab
Supervisoren foreslog seancer kaldet "EmoLab" i stedet for "Supervision" eller "Gruppeterapi". EmoLab skulle være et trygt rum til at undersøge følelser uden facit. Der blev planlagt fire EmoLab-seancer på tre timer over tre måneder.
Supervisorens tilgang
Supervisoren skabte et trygt, ikke-dømmende rum, hvor personalet kunne bearbejde følelser som sorg, vrede og skyld. Reaktionerne var forskellige, og det var okay både at sørge meget eller lidt. Nogle kolleger fik tilbudt individuel terapi for at bearbejde traumatiske oplevelser. Supervisoren hjalp også med at finde måder at mindes de afdøde på. Efterhånden hjalp supervisoren personalet med at komme videre og opretholde arbejdsindsatsen.
Resultat
Med disse tiltag kunne personalet håndtere krisen og komme videre. De fik bearbejdet deres følelser, fandt måder at mindes de afdøde på og opretholdt deres produktivitet.
For at hjælpe personalet bedst muligt, skal supervisoren have visse nøglekompetencer:
Empati og støtte: Supervisoren skal kunne forstå og relatere sig til personalets følelser. Det er vigtigt at kunne give støtte og opmuntring i svære tider.
Lytte uden at dømme: Det er essentielt at kunne lytte åbent og uden at dømme. Supervisoren skal stille åbne spørgsmål og opmuntre personalet til at tale om deres følelser.
Ressourceorienteret tilgang: Supervisoren skal kunne hjælpe personalet med at finde de nødvendige ressourcer, såsom terapi, kriserådgivning eller støttegrupper.
Fleksibilitet: Supervisoren skal kunne tilpasse sig situationen og handle hurtigt og effektivt for at imødekomme personalets behov.
Hver krise er unik
Der findes ingen universel løsning. Den bedste hjælp er at være til stede, lytte og give den nødvendige støtte. Mennesker er eksperter i deres egne følelser, når de får et trygt rum til at udforske dem. Dette skaber fælles sprog og modning gennem modgang.
At skabe plads til sorg på arbejdspladsen
Den Supervision, jeg tilbyder
Arbejdsmiljøarbejdsplads beredskabarbejdsplads krisehåndteringeksistentielle kriserEmoLabempati på arbejdspladsenfleksibilitet i kriserfølelser på arbejdetfølelsesmæssig støttekollega sorgkollegial støttelytte uden at dømmemedarbejder produktivitetmedarbejder støttemental sundhed på arbejdetressourceorienteret tilgangsorg bearbejdningsorg og tabsorg på arbejdspladsensupervisor støtte
Når en fyringsrunde rammer - som vi ser hos Novo Nordisk med omkring 9.000 stillinger væk, heraf 5.000 i Danmark, og hos Danfoss med varslede fyringer - taler man hurtigt om store tal.
Men bag tallene står mennesker. Kollegaer, naboer, venner - og måske dig selv.
Når en fyringsrunde rammer - hvordan føles det?
At stå i den situation kan være overvældende.
For nogle kommer chokket: “Det kan ikke passe.”Andre mærker vreden: “Hvorfor mig?”Mange går rundt med en stille uro, en knude i maven: “Hvad nu? Hvem er jeg, når jeg ikke længere har den rolle?”
Alt det er naturlige reaktioner. Ikke tegn på svaghed, men menneskets svar, når noget grundlæggende føles truet. En fyringsrunde handler sjældent kun om løn og opgaver - den rokker også ved identitet, tryghed og selvværd.
Krise som vendepunkt
Jeg møder ofte mennesker, der er midt i den slags livskriser. Og igen og igen bliver jeg mindet om, at kriser ikke kun er tab. De er også vendepunkter. Ikke fordi man selv ønsker det, men fordi man pludselig står dér og må se sit liv på nye måder.
Det er sjældent let. Men det kan være begyndelsen på spørgsmål, man ellers ikke havde stillet:- Hvad er vigtigt for mig?- Hvad vil jeg tage med videre?- Hvad kan denne fyringsrunde åbne for, som jeg ikke havde set før?
At søge støtte midt i en fyringsrunde
Nogle vælger at gå vejen alene. Andre søger professionel hjælp. Det kan være en lettelse at have et sted, hvor der er ro og tid til at lande i det hele. Hvor man kan tale frit om både følelser og praktiske bekymringer. Hvor man kan finde fodfæste, før næste skridt bliver taget.
Hvis du overvejer at række ud, kan du lægge mærke til nogle enkle ting hos den, du vælger:- Om du føler dig tryg i samtalen.- Om der er plads til både det praktiske og det følelsesmæssige.- Om du bliver mødt som det menneske, du er - ikke bare som et CV, der skal poleres.
En rejse ind i mening
Måske er det netop nu, hvor alt føles usikkert, at der også er en mulighed. Ikke bare for at finde et nyt job - men for at begynde en rejse ind i det, der giver mening.
Inspiration udefra
Sådan kan en afskedigelse gøres mere respektfuld (Lederweb)
Typiske reaktioner når man bliver opsagt (Stepstone)
Læs også på min egen side