Individuel terapi

Psykoterapi

For dig, der står i noget svært, har mistet retningen eller længes efter at forstå, hvad der sker i dig.

Hvad er psykoterapi

Her behøver du ikke have svaret

Måske ved du præcis, hvad der gør ondt. Måske mærker du mest uro, tomhed eller en fornemmelse af at være kommet væk fra dig selv. Begge dele er et sted at begynde.

I terapien undersøger vi det, der sker i dig, mens det sker. Tankerne, kroppen, følelserne og den måde, du går i kontakt med andre på. Ikke for at presse et hurtigt svar frem, men for at gøre det tydeligere, hvad du faktisk har brug for.

Hvem er det for

Der er mange grunde til at komme

Jeg møder mennesker i krise, i sorg og under pres. Jeg møder også mennesker, som fungerer godt udadtil, men ikke længere kan høre, hvad der er rigtigt for dem.

Du behøver ikke en diagnose eller en færdig forklaring. Det er nok, at noget kalder på din opmærksomhed.

Individuel terapi

Dine følelser fortæller dig om dine behov, dine grænser og det, der betyder noget for dig.
De er ikke et tegn på svaghed. Og de er ikke støj.
De er vigtig information, hvis du vil lære dig selv bedre at kende.

Typiske temaer

Det vi ofte arbejder med

01

Angst og bekymring

Uro, anspændthed og en følelse af, at kontrollen glider.

02

Stress og udbrændthed

Når kroppen og psyken har skreget længe nok, og du har brug for at lande igen.

03

Sorg og tab

Tab af en relation, et liv som var, eller en identitet du kendte.

04

Selvværd og identitet

Følelsen af ikke at slå til, eller ikke at vide, hvem man egentlig er.

05

Livskriser

Skilsmisse, sygdom, jobskifte eller andre vendepunkter, der vender op og ned på det, du kendte.

06

Relationer og mønstre

De gentagne mønstre, du ser i dine relationer - og som du ønsker at bryde.

Forløbet

Sådan kommer vi i gang

Klar til en samtale?

Du kan begynde med en gratis forsamtale på 20 minutter online. Her kan du mærke, hvordan det er at tale med mig, før du beslutter dig.

Terapien foregår i Helsingør, på Østerbro eller online i hele landet.

Individuel session (60 min): 1.000 kr. Psykoterapi er momsfritaget. Rabat til personer under uddannelse som psykoterapeut.

Book en gratis forsamtale